English dansk

Virklund Sports miljøpolitik

Virklund Sport producerer og leverer langtidsholdbare kvalitetsprodukter til glæde for sportsudøvere og til gavn for miljøet.

Virklund Sport har særlig fokus på bæredygtighed gennem høj kvalitet og lang produktlevetid. Vi vurderer, at lang produktlevetid har en ikke uvæsentlig indflydelse på den samlede miljøbelastning og det er derfor et centralt punkt for os.

Miljøorienteret virksomhedskultur
Hos Virklund Sport har vi løbende fokus på substitution af skadelige stoffer og arbejder målrettet på at reducere vores udledning af CO2. Med en miljøorienteret virksomhedskultur sikrer vi, at vores medarbejdere i tanker og handlinger understøtter vores miljøpolitik og holdning til bæredygtighed gennem produktion af produkter med lang levetid.

Valg af certificerede leverandører
Vi er opmærksomme på vores leverandørers miljøforhold og sikrer at de væsentligste blandt disse som minimum overholder gældende miljø lovgivning, og vi lægger vægt på udvælgelse af leverandører der har miljømærkede produkter, arbejder med miljøledelse eller er certificeret efter ISO 14001 eller EMAS.

Virklund Sport overholder naturligvis relevant gældende lovgivning og andre relevante krav. Under hensyntagen til de tekniske og økonomiske muligheder forpligter Virklund Sport sig til, at beskytte det ydre miljø ved forebyggelse af forurening og fortsat mindske virksomhedens miljøbelastning mest muligt.

Mere information

Motorikrum - Frederiksbjerg skole

Nyudviklede idrætsrum understøtter skolereformen. Bevægelse styrker indlæring - derfor er der plads til idræt og bevægelse overalt på den nye Frederiksbjerg skole i Aarhus, med de nyskabende og motorisk udviklende idrætsfaciliteter fra Virklund Sport.