English dansk

Service og montage

Service, montage og vedligeholdelse
Får din gymnastiksal/idrætshal det årlige lovpligtige eftersyn? Tegn en serviceaftale med Virklund Sport, så er du også sikret. Hvert år besøger vores montørstab mere end 2.700 gymnastiksale og idrætshaller - udelukkende for at sikre at alt udstyr fungerer sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Når redskaber bliver brugt intensivt - også til aktiviteter, de ikke var tiltænkt - sker der slitage og dermed opstår faren for en sikkerhedsbrist. Et årligt eftersyn er med til at sikre, at de væsentlige dele i redskaberne fungerer korrekt. Hvis der er tegn på slitage rapporteres dette til skolen eller idrætshallen, som herefter kan tage stilling til udbedring af redskabet. Vore montører kender redskaberne gennem mange tusinde montageopgaver og ikke mindst gennem de mange årlige eftersyn. Vi foretager der årlige service- og sikkerhedseftersyn i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 samt AT-anvisning nr. 2.3.0.2 vedr. opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejseredskaber, spil og mekaniske dele. Vore montører kender redskaberne gennem mange tusinde montageopgaver og ikke mindst gennem de mange årlige eftersyn. Vi sikrer også gerne din hal/sal med en serviceaftale.

 

Vedligeholdelse af klatrevægge

Serviceeftersynet er jeres sikkerhed for, at jeres klatrefacilitet er opdateret og sikker, således at der ikke opstår uforudsete hændelser på jeres klatrevæg. En fast serviceaftale betyder, at Virklund Sport sørger for, at jeres klatrevæg hvert år bliver gået efter i sømmene og at I efter eftersynet får tilsendt servicerapporten. På den måde får I hvert år, en status på jeres klatrevæg og vished om, at den er sikker at benytte. Ved et serviceeftersyn tester vi klatrevæggens sikkerhedsmæssige forhold og gennemgår herefter klatrevæggen nøje, for at kunne yde dig den bedste vejledning mht. fremtidig vedligeholdelse og udnyttelse af din klatrevæg.

Et serviceeftersyn for en klatrevæg omfatter:

  • Træktest af topankre, bundsikringer og udvalgte sikringspunkter.
  • Inspektion af klatrevæggens konstruktion og overflade, herunder greb og samlinger.
  • Efterspænding af primære sikringspunkter og topankre.
  • Vejledning vedr. brug og vedligehold med henblik på forlænget levetid af klatrevæggen.
  • Skriftlig afrapportering for eftersynet.

Alle test udføres efter Dansk Standard EN 12572-1 og EN 12572-2.

 

Vedligeholdelse af kunststofbaner
Med årlig højtryksrensning af kunststofbanen forlænges belægningens levetid med flere år. Vær opmærksom på at specielt vandgennemtrængelige baner skal renses regelmæssigt. Efter 1-2 år uden rensning, kan disse baner ikke reddes. Virklund Sport har det professionelle maskineri og mandskab til rensning og vedligeholdelse af kunststofbaner. Ved at tegne en servicekontrakt, giver du banens brugere gode rammer samtidig med at banen får en længere levetid - det er god fornuft.

 

Vedligeholdelse af kunstgræsbaner
Kunstgræsbaner kræver vedligeholdelse med specialmaskiner og faguddannede specialister. Virklund Sport har både maskiner og mandskab til at klare såvel regelmæssig vedligeholdelse af kunstgræbanen, som akut rensning/reparation hvis uheldet skulle være ude som følge af f.eks. hærværk eller glasskår i banen. Tegn en vedligeholdelsesaftale, når kunstgræsset etableres og få sikkerhed for at banen får den rigtige behandling - hvert år. Det giver tilfredse brugere og lang holdbarhed.

TOTALLEVERANDØR INDENFOR IDRÆTTENS VERDEN

Virklund Sport tilbyder ekspert rådgivning - fra design, indretning, konstruktion, projektledelse, montage til service og vedligeholdelse